Hvordan diagnosticeres PCOS?

 

 

Printevenlig version i Word 

 

 

Blodprøver bruges til både at stille diagnosen PCOS og til at følge behandlingen. Her følger en oversigt over en række relevante blodprøver og deres betydning.

 

Mindre relevante androgener er udeladt. Normalgrænser varierer afhængig af laboratorium. De opgivne normalgrænser benyttes af Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL), Steno Diabetes Center og Statens Serum Institut.

 

Kolonnen "sund" værdi udtrykker den værdi, som bør tilstræbes ved behandlingen. Tallene er baseret på erfaring fra behandling af PCOS patienter i praksis ( Gynækologisk Klinik Taastrup)

  

Prøve	Enhed	Normal nedre	Normal øvre	Typisk afvigelse ved PCOS	"Sund" værdi
Insulin	pmol/l	5	69	for høj	10-30
C-peptid	pmol/l	200	700	for høj	200-300
Testosteron total	nmol/l	0.55	1,88	for høj	1,0-1,2
Testosteron frit	nmol/l	0,006	0,034	for høj	0,010-0,020
SHBG	nmol/l	41	170	for lav	40-100
DHAS	nmol/l	1200	9500	for høj	1200-7000
Kolesterol total	mmol/l	3,5	6,2	for høj	<5
HDL	mmol/l	0,80	2,3	for lav	>1
LDL	mmol/l	1,8	4,5	for høj	<3
Triglycerid	mmol/l	0,5	2,2	for høj	<2
ALAT	u/l	10	45	for høj	<45
Kreatinin	mikromol/l	40	110	-	<110
Glucose	mmol/l	4,2	6,2	ingen eller for høj	<5

  

PCOS skyldes for meget insulin i blodet som følge af nedsat insulinfølsomhed i lever og muskelceller. Det kan derfor være relevant at måle, hvor meget insulin man går rundt med. Imidlertid er det normale insulinniveau meget forskelligt fra person til person, ligesom "normal"-grænserne er forskellige fra laboratorium til laboratorium. Det, der er rigtigt for en, er ikke nødvendigvis rigtigt for en anden. For at finde ud af, om insulinet er for højt, må man altså se, om det aktuelle insulinniveau for eksempel giver anledning til for mange mandlige hormoner eller for højt kolesterol. Herefter kan man se om insulinet falder i forløbet af behandlingen. Man skal dog være opmærksom på, at der i starten af behandlingen kan ske en lille stigning.

 

Insulin dannes af bugspytkirtlen som inaktivt pro-insulin. Til selve insulinmolekylet er vedhæftet et lille protein: c-peptid (connecting peptide). Pro-insulin bliver til aktivt insulin ved at c-peptid spaltes fra. Mens insulin er et meget aktivt hormon, så har c-peptid ikke nogen effekt i sig selv, men mængden af c-peptid i blodet er udtryk for hvor meget insulin, kroppen har haft behov for at producere. Niveauet af insulin indstiller sig hurtigt efter kroppens behov, og en måling af insulin giver derfor kun et øjebliksbillede. Til gengæld har kroppen ikke særlig travlt med at skille sig af med c-peptid, som derfor giver et billede af insulinniveauet et stykke tid bagud, og dermed et bedre mål for insulinresistens end insulin alene.

 

Androgener kommer af "andros", der betyder mand, og "genesis", der betyder skabelse. Androgener eller mandlige (køns)hormoner er altså det, der skaber en mand.

 

På prøveskemaet afkrydses "androgenstatus", som består af flere værdier.

Testosteron er det vigtigste androgen, som hos manden dannes i testiklerne og hos kvinden i æggestokkene. En stor del af testosteronet er bundet til proteinet SHBG og dermed inaktivt. Resten af testosteronet er frit og aktivt. Et lavt niveau af frit testosteron passer sig bedst for kvinder. Når man har PCOS er problemet at æggestokkene dels producerer for meget testosteron samtidig med, at der er for lidt SHBG til at binde det. Resultatet bliver, at total og frit testosteron er for høje mens SHBG er for lav.

 

Under p-pille behandling stiger SHBG og frit testosteron plejer at blive normal. Total testosteron falder noget, men bliver sjældent normal.

 

De øvrige androgener dannes af binyrerne. DHAS er det vigtigste af dem, og hos nogle kvinder med PCOS ser man en forhøjelse af DHAS. Sjældent ser man normal testosteron og kun påvirkning af DHAS.

 

Et højt insulinniveau kan give anledning til for høje værdier af kolesterol eller triglycerider ("dyslipidæmi": dårlig fedt i blodet), hvilket øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme (åreforkalkning, blodpropper, hjerneblødning m.m.). Der måles:

Totalkolesterol består af nogle delmængder, som har forskellig betydning for helbredet. High Density Lipoprotein, HDL, er det gode kolesterol, som man godt må have meget af. Nogen kalder HDL for det herlige kolesterol. Low Density Lipoprotein, LDL, er det dårlige kolesterol, som man ikke skal have for meget af. Nogle kalder det for det lusede kolesterol eller lousy kolesterol.

 

Triglycerid er frit fedtstof i blodet, og det skal man ikke have for meget af.

 

"Normal"grænserne for kolesterol varierer med hvilket laboratorium, der har analyseret dem. Normalgrænserne er fastlagt sådan, at 95% af folk "på gaden" har en værdi inden for grænserne. At man har et kolesterol inden for normalgrænserne, er ikke ensbetydende med at man går rundt med et "sundt" kolesteroltal. Hvis man kikker på hjerte-kar sundhed, så bør total kolesterol nok være under 5, HDL gerne over 1, LDL kolesterol gerne under 3, og triglyceriderne helst under 2. Kun en del af det kolesterol, der findes i blodet, har man spist sig til, resten har man selv dannet i leveren.

 

ALAT er et enzym, der dannes af leveren. Det kan bruges som mål for leverfunktion. Ved PCOS i den lidt sværere ende kan man se leverpåvirkning med forhøjet ALAT. Det plejer at falde, når PCOS behandles, og kan derfor til dels bruges til vurdering af behandlingseffekten.

 

Kreatinin et affaldsstof, der dannes af musklerne og udskilles med urinen og kan derfor bruges som mål for nyrefunktionen. Denne påvirkes ikke umiddelbart af PCOS, men kan være for høj ved sukkersyge. Stoffet metformin, som udskilles af nyrerne, benyttes ofte til behandling af PCOS. Ved nedsat nyrefunktion kan metformin ophobes i kroppen og give forgiftning. Det er derfor vigtigt, at der er normal nyrefunktion under metformin behandling.

 

Glucose (blodsukker) vil ofte være normal, men hvis kroppen ikke kan producere tilstrækkeligt med insulin til at få sukkeret ind i cellerne vil blodsukkeret stige. Der kan så være tale om sukkersyge af type II, gammelmandssukkersyge, ofte samtidig med PCOS.

 

Andre prøver 

Traditionelt har man også målt follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH).
FSH er det hormon, der stimulerer dannelsen af ægcyster og LH er det hormon, som normalt frembringer ægløsning. Ved PCOS ser man ofte et højt LH og lavere FSH, således at forholdet mellem LH og FSH er ændret. Værdien af disse prøver kan diskuteres.

 

Man har tidligere brugt LH/FSH >2 som diagnostisk kriterium for PCOS.

 

Ved manglende menstruationer kan der suppleres med måling af stofskiftestimulerende hormon (TSH) og mælkeproducerende hormon (prolactin), for at udelukke disse årsager til sjældne eller udeblevne menstruationer.