Vedtægter for PCO-foreningen i Danmark gældende pr. 24. april 2006

 
 

§1. Foreningens navn

Foreningens navn er PCO-foreningen
 

§2. Foreningens hjemsted

Foreningen er landsdækkende og foreningens hjemsted er Storkøbenhavn.

 
§3. Foreningens formål

Foreningens formål er at formidle viden om polycystisk ovariesyndrom (PCO), de

helbredsmæssige konsekvenser af PCO og de aktuelle muligheder for behandling af PCO.

Foreningen vil gennemføre dette ved blandt andet:

  • Virke for sygdomsbekæmpelse af PCO
  • Oprette og løbende redigere en hjemmeside for PCO-foreningen med relevante emner og links
  • Fremme dialogen mellem kvinder med PCO og sundhedsvæsenet – bl.a. via oprettelse af en brevkasse på hjemmesiden med henblik på udveksling af erfaring og viden mellem kvinder med PCO og mellem disse og læger/behandlere indenfor området
  • Åbne en ”hotline” bemandet med PCO-erfarne kvinder
  • Iværksætte relevant uddannelse af sundhedsfagligt personale og patienter med PCO
  • Skabe grundlag for forskning indenfor PCO med henblik på øget forståelse for syndromet og heraf følgende forbedring af behandlingsmulighederne
 
§4. Medlemskab

Stk 1. Ret til medlemskab af PCO-foreningen har PCO-patienter, pårørende og interesserede

enkeltpersoner.

Stk 2. Behandlere, læger, institutioner, organisationer og virksomheder kan ansøge foreningens bestyrelse

om medlemskab.

Stk 3. Medlemskab gælder for et år ad gangen.

Vedtægter for PCO-foreningen i Danmark gældende pr. 24 april 2006

 
§5. Kontingent

Medlemskontingent fastsættes hvert år på Generalforsamlingen og opkræves i januar måned.

§6. Generalforsamling

Stk 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Stk 2. Generalforsamlingen skal afholdes en gang årligt senest med udgangen af april måned.

Stk 3. Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske skriftligt til medlemmerne eller gennem det

elektroniske nyhedsbrev med mindst 3 ugers varsel.

Stk 4. Forslag, der ønskes behandlet ved generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde

senest 14 dage før generalforsamlingen.

Stk 5. Medlemmer kan ved fravær lade sig repræsentere ved skriftlig dateret fuldmagt, som ikke er ældre

end 14 dage. Intet medlem kan repræsentere mere end 1 fuldmagt.

Stk 6. Ved afstemning kræves almindeligt flertal af de på generalforsamlingen afgivne stemmer. Ved

stemmelighed bortfalder forslaget. Private medlemmer har hver én stemme, det samme gælder for

institutioner og øvrige nævnt under §4 stk. 2, som har én stemme pr. medlemskab.

Stk 7. For at have stemmeret skal man have betalt indeværende års kontingent.

Stk 8. Afstemning sker ved håndsoprækning, medmindre der kræves skriftlig afstemning af mindst 2

medlemmer.

Stk 9. Generalforsamlingen skal have mindst følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af referent.

3. Valg af stemmetæller.

4. Godkendelse af stemmeberettigede og eventuelle stemmefuldmagter.

5. Formandens beretning.

6. Regnskabsaflæggelse.

7. Indkomne forslag.

8. Valg til bestyrelsen.

9. Valg af suppleanter til bestyrelsen.

10. Valg af kritisk revisor.

11. Eventuelt.

 
§7. Ekstraordinær Generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning hertil, eller efter

skriftligt formuleret krav herom fra mindst ¼ af foreningens medlemmer. Ekstraordinær

generalforsamling afholdes senest 6 uger efter, at den motiverede dagsorden er kommet formanden i

hænde.

Vedtægter for PCO-foreningen i Danmark gældende pr. 24 april 2006

 
§8. Foreningens bestyrelse

Stk 1. Foreningens bestyrelse leder foreningens anliggender mellem generalforsamlingerne.

Stk 2. Foreningens bestyrelse består af 4-7 medlemmer, der hver har én stemme. Efter behov kan

bestyrelsen indkalde en faglig bisidder, som ikke har stemmeret. En husstand kan kun være repræsenteret

med et medlem af bestyrelsen.

Stk 3. Foreningens bestyrelse afholder som minimum 4 møder årligt og fastsætter selv sin dagsorden.

Stk 4. Foreningens bestyrelse vælges af generalforsamlingen. Medlemmerne vælges for 2 år ad gangen – 2-

4 personer i lige år og 2-3 personer i ulige år. Suppleanter vælges af generalforsamlingen for 2 år ad

gangen, en suppleant i lige år og en suppleant i ulige år. Formanden vælges blandt den nye

bestyrelsesgruppe. Ved den første ordinære generalforsamling i april 2003 vælges 7 bestyrelsesmedlemmer.

Stk 5. Den nyvalgte bestyrelse skal afholde sit første møde senest 2 uger efter valget.

Stk 6. Stemmeret har kun bestyrelsens medlemmer, afgørelser træffes med almindeligt stemmeflertal. Ved

stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt

Stk 7. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg og fastsætte disses kommissorium.

 
§9. Økonomiske midler

Foreningens drift sikres gennem sponsorater fra virksomheder, private og offentlige fonde,

indsamlinger, gaver og medlemskontingenter.

 
§10. Regnskab

Stk 1. Foreningen regnskabsår går fra og med 1. januar og til og med 31. december.

Stk 2. Regnskabet revideres af en kritisk revisor, der vælges af generalforsamlingen.

Stk 3. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den til foreningen tilhørende formue. Der påhviler

ikke foreningens bestyrelse, formand, ansatte eller medlemmer nogen personlig hæftelse.

 
§11. Vedtægtsændringer

Til vedtægtsændringer kræves 2/3 af de afgivne stemmer på generalforsamlingen.

 
§12. Ophævelse af foreningen

I tilfælde af foreningens opløsning, der skal besluttes ved en generalforsamling, overdrages

foreningens nettoformue til beslægtede formål, der besluttes ved samme lejlighed.

PCO-foreningen Postboks 42 1002 København K tlf. 26 90 08 07

www.pcoinfo.dk - mail@pcoinfo.dk