En kvinde, der har fået konstateret PCO, er en kvinde med en historie - de psykologiske aspekter ved PCO
Temaartikel af psykoterapeut og jordemoder Henriette Boysen til PCO-foreningens nyhedsbrev oktober 2006
I mit virke som psykoterapeut og jordemoder er det blevet mig tydeligt, at kvinder der lider af hormonforstyrrelsen PCO er kvinder, som ofte bærer rundt på historier, der er smertefulde og fulde af nederlag. Dette gør sig ikke gældende for alle, men det er min klare overbevisning, at nogle af de symptomer og karakteristika, der er i forbindelse med lidelsen, er en stor del af netop de historier.
Jeg hører beretninger om kvinder, der igennem en årrække har døjet med hovedpiner såvel som hedeture og humørsvingninger. Symptomer der hæmmer dem socialt, arbejdsmæssigt og deres liv i familien.
Mange kvinder føler lede og selvkritik, når de er plaget af acne, øget hårvækst og måske overvægt. Mange beskriver at den træthed, der følger med, kan være så overvældende, at den kan få dem til at overveje, om de lider af depressioner.
Mange kvinder bliver først diagnosticeret, når de har besvær med at få børn, og rigtig mange får først afklaret forstyrrelsen langt senere i livet.
Det betyder, at der undervejs har været mange uforklarlige symptomer. Tilstande der ikke har haft en tydelig årsag og som meget let kan, især af omverden, karakteriseres som dårlige nerver, usund levevis, hypokondri, psykisk uligevægt, svaghed og forsøg på at skabe sig opmærksomhed.
Især hører jeg om de nederlag, der relateres til overvægt.
Det er ikke nogen hemmelighed, at aldrig har der været så mange overvægtige mennesker i verden, og aldrig har vi været dårligere til at acceptere og respektere netop denne gruppe.
De overvægtige kvinder er dem, der har de sværeste historier, og meget ofte er det dem, der har de længste forløb hos mig i min psykoterapeutiske praksis.
De beretter bl.a. om mobning i teenageårene og om den evige kamp om slankekure, mislykkede motionsforløb, og den uforståelige sukkertrang.
Alle disse aspekter er hverdag for en pæn stor del af Danmarks kvinder i varierende grader, og det kan meget ofte være medvirkende årsag til en lav selvtillid og et lavt selvværd.
Da vi holdt foredraget i PCO foreningen i foråret, var der en stor del af tilhørerne, som nikkede genkendende, da vi kom ind på netop dette emne.
Mange af kvinderne kender til at isolere sig, skamme sig over sig selv, føle skyld over for familien, især børn, og meget let kan de befinde sig i en spiral, der kun er nedadgående.
Et andet aspekt, der kunne være en artikel i sig selv, er den ufrivillige barnløshed, der er en meget hård belastning for især kvinderne, men bestemt også ægteskaberne.
Professor Svend Lindenberg fra fertilitetsklinikken Nordica skriver på sin hjemmeside "kvinder og par i fertilitetsbehandling er udsat for et stress-niveau der er på højde med mennesker der er ude i livstruende sygdom."
Det kan være en enorm lettelse at få sin diagnose, og pludselig er der mange svar på de uforklarlige symptomer, og der kan komme en forståelse for sig selv og fra omverden. Samtidig er det min erfaring, at der også følelsesmæssigt set er tale om et tab. Tabet af at være hel normal, og sorgen over de mindre behagelige oplevelser knyttet til livsvilkårene i fortiden. Samtidig er der måske tabet over ikke at have kunne få børn på normal vis, og måske angsten for om det overhovedet lykkedes i fremtiden. Bestemt ikke uvæsentlige aspekter i en kvindes liv.
Når diagnosen er stillet, begynder en ny bevidsthed. Der er faktisk noget at gøre, og en stor del af kvinder med PCO går i gang med at øge deres livskvalitet med motion, ændrede kostvaner og større følelsesmæssig forståelse for deres situation.
Det er dog ikke alle, at denne nye viden gør livet lettere for. Som nævnt er en del af PCO-kvinderne "ramt" af et lavt selvværd, og kan have meget svært ved at finde motivation for at ændre deres livsstil.
I den sammenhæng er det naturligvis nødvendigt, især som terapeut, at se på kvinden i sin helhed. Hvad er hendes historie i øvrigt, er der andre aspekter i hendes liv, som har indflydelse på hendes selvopfattelse.
Hvilke erfaringer har hun med sig, når det gælder at tage sig selv alvorligt, og hvor mange ar fra fortiden bærer hun rundt på.
Det kan lyde som en voldsom stor psykologisk udredning, men det er min erfaring, at man over nogle sessioner kan nå et godt stykke i forståelsen af sig selv, og derfra kan handle på det.
Vi bærer alle en kultur i os for, hvordan vi coper med os selv, når der er svære vilkår i livet, vi må tage os af.
Hos en psykoterapeut kan kvinden henvende sig med henblik på et forløb, hvor de kan få støtte til at forstå sig selv bedre, undersøge gamle mønstre, se tingene fra andre vinkler, og få hjælp til at erkende deres vilkår.