Marianne Iversen

Jeg er 41 år, er gift og har 3 børn. Jeg har fået konstateret PCO i 1991.
Jeg arbejder som salgskonsulent og har været med i bestyrelsen siden 2008.

 

Naja Yndal-Olsen

Jeg er 23 år og bor på Frederiksberg med min kæreste.
Jeg studerer kommunikation kombineret med dansk sprog og medieanalyse ved Roskilde Universitet.
Jeg fik konstateret PCO for halvandet år siden (2009). I den forbindelse oplevede jeg at måtte tage en lang, sej kamp gennem lægesystemet for overhovedet at få anerkendt problemet, blive diagnosticeret tilfredsstillende og komme i en tidssvarende behandling.
Blandt andet dét har motiveret mig til at gå ind i PCO-foreningens bestyrelse – jeg synes, det er utroligt vigtigt, at der er en organisation, som varetager PCO-patienters interesser og som led heri arbejder for at udbrede kendskabet til syndromet.


Marianne Bagge
 
Jeg er 58 år, er gift og har 2 voksne piger. Jeg har ikke fået konstateret PCO.
Jeg er selvstændig og bogfører m.v. for små virksomheder / foreninger.
Jeg er gået ind i bestyrelsen på generalforsamlingen i 2010, idet jeg mener at kunne yde et stykke praktisk arbejde til gavn for foreningen.
 


Helena Riis


Jeg er 24 år og fik konstateret PCOS i 2008.
Jeg er uddannet køkkenmedhjælper, men eri øjeblikket i gang med at tage en ny uddannelse.
Jeg gik ind bestyrelsen som suppleant i 2010 fordi jeg gerne vil medvirke til at udbrede viden om PCOS.
 

Anita Nielsen 

  

Jeg er 40 år, har 2 drenge på hhv. 17 og 15 år. Bor i hus sammen med min kæreste. Fik konstateret PCOS i marts (2011). Har indtil da brugt rigtig meget tid på slankekure med dertil hørende frustration da det ikke har givet resultater.
Jeg er indkøbskoordinator i en stor grossist virksomhed, hvor jeg sidder med drikkevarer og tobak. 

  
Anne Katrine Ravn

Jeg er 27 år. Gift med Hasse og mor til Bjørk. Jeg bor i Esbjerg.
Jeg er uddannet kandidat i folkesundhedsvidenskab på syddansk Universitet i Esbjerg. Jeg afsluttede mine studier i december 2009, og blev i februar 2010 mor til Bjørk.
 

Jeg fik konstateret PCO i foråret 2008. I forbindelse med at jeg blev gravid med min datter, har jeg været igennem den samme tur som mange andre med PCO. Frem og tilbage til forskellige læger og på fertilitetsklinik – noget af en følelsesmæssig rutsjebane.

Jeg vil gerne deltage i bestyrelsen, da jeg synes der er vigtigt at udbrede kendskabet til PCO. Selvom det er en meget udbredt tilstand, har jeg selv mødt læger, der lignede et stort spørgsmålstegn når jeg fortalte, at jeg har PCO.

Jeg føler samtidig at jeg, i kraft af min uddannelse, vil kunne bidrage til foreningen på en positiv måde.


 
Charlotte Nielsen Thrane

 

Jeg er 35 år, gift og mor til en pige på 3 år, og vi bor på Frederiksberg. Jeg har en cand.merc. fra Handelshøjskolen i Kbh. fra 2002, og i januar 2010 blev jeg færdig som Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Klinisk Diætetik. Jeg arbejder som kommunikationsmedarbejder hos VIFFOS – Nationalt videncenter for fødevarer og sundhed.

Jeg har tidligere været med i et projekt om PCO hos gynækolog Bjarne Stigsby, hvor jeg fik konstateret insulinresistens uden dog at have PCO. Dette gør, at jeg ernæringsmæssigt forsøger at efterleve principperne for at opretholde et stabilt blodsukker. Så jeg kender personligt og gennem min uddannelse til PCO og de kostprincipper, der ligger bag. Det er de primære årsager til, at jeg har valgt at indgå i bestyrelsen. Jeg vil gerne forsøge at være medvirkende til, at flere med PCO får det godt, samt være med til at skabe øget fokus på PCO.