Symptomer
Symptomerne på PCOS varierer meget fra en patient til en anden og kan også variere over tid hos den enkelte patient fx ved ændret livsstil. Oftest debuterer symptomerne ved puberteten og er til stede i varierende sværhedsgrad indtil
overgangsalderen.
Hyppige symptomer:
· Uregelmæssige eller helt udeblevne menstruationer.
· Regelmæssige men kraftige menstruationer
· Overvægt med tendens til æblefacon
· Øget hårvækst af mandlig type dvs. skægvækst
· Tendens til uren hud
· Uhonoreret graviditetsønske
Hvad er årsagen til PCOS?
PCOS skyldes formentlig et sammenspil mellem arvelige faktorer og miljø. Ved PCOS ses en arvelig tendens til insulinresistens og højt insulinniveau, som kan medvirke til hormonforstyrrelser, når man udsættes for forskellige miljøpåvirkninger både i fosterlivet og gennem opvækst/pubertet.
(kilde: Uddrag af Patientinformation - PolyCystisk OvarieSyndrom, OUH-Odense Universitetshospital, Endokrinologisk Afdeling M og Gynækologisk-obstetisk Afdeling D)