Introduktionsaften til støttegruppe i PCO-foreningen 

   

7 November klokken 18-21 i Nordica's lokaler på Lygten

 
Kom og vær med til at sætte indhold på støttegruppen i PCO foreningen.
Der er, som du ved mange fysiske konsekvenser af PCO:
  • Barnløshed
  • Overvægt
  • Uønsket hårvækst
  • Depression
  • Uregelmæssige blødninger og
  • Sukkertrang
  • Og så er der alle de psykiske konsekvenser.

Med PCO følger der også følelsesmæssige tab, tab af fertilitet, følelsen af tab af kvindelighed, sorgen over at livet ikke er som de andres, følelsesmæssige rutscheture, tab af menstruation, og ensomheden i det at have PCO, og mange andre til tider kaotiske følelser.

 
I PCO foreningen får du nu muligheden for at komme med i en støttegruppe, hvor du kan snakke åbent og frit om det at have PCO med andre kvinder, hvor du kan blive genkendt og spejlet i det du fortæller.

PCO foreningen sætter i samarbejde med Psykoterapeut Mona Kjærulff Hansen Rammerne for støttegruppen, du kan på introduktionsaftenen, være med til at bestemme temaerne og indholdet.

 
Introduktionsaftenen vil fortælle dig hvad du kan bruge en støttegruppe til, den vil fortæller dig om forskellen på en støttegruppe og en terapigruppe, du vil få muligheden for at møde terapeuten og stille spørgsmål, og sidst men ikke mindst du vil få muligheden for at tilmelde dig.
 
Støttegruppen vil mødes:

Den første Onsdag i hver måned.

Fra Klokken 18  til 21

Prisen pr. gang er 350,- kroner

 
Tilmelding er bindende, og der gives ikke prisreduktion ved afbud. Du kan betale for alle 8 gange ved gruppestart og betale 2500,- du sparer således 300,- kroner.
 
Har du brug for at læse mere om Psykoterapeut Mona Kjærulff Hansen Kan du klikke ind på hendes hjemmeside  www.monahansen.dk
 
Tilmelding til introduktionsaften

Du skal være medlem af PCO-foreningen for at kunne deltage.

  
Bindende tilmelding kan ske på vores mailadresse
 medlem@pcoinfo.dk senest 29. Oktober - bliver du alligevel forhindret i at møde op, vil vi gerne bede dig om at melde afbud på
 medlem@pcoinfo.dk aht. det praktiske arrangement.

 

Indmeldelse
Har du lyst til at melde dig ind i PCO-foreningen kan du læse mere om indmeldelse her Indmeldelse alternativt vil der være mulighed for at melde sig ind fra ca. kl. 17.30 inden foredraget mod kontant betaling af indmeldelsesgebyret.


Vi glæder os til at se dig.